Menneskebiblioteket: Lisbeth kom helt ind bag tørklædet, da hun lånte “bogen” Helene

Lørdag kom Menneskebiblioteket til Varde Bibliotek. Lisbeth lånte muslimen Helene.

Nogle mennesker kan læses som en åben bog, siger man. I lørdags kunne man faktisk læse mennesker som bøger i Menneskebiblioteket på Varde Bibliotek, som del af dialog- og kunstprojektet Abrahams Børn.

Lisbeth Jørgensen fra Varde valgte at låne en muslim, fordi hendes sønner har muslimske kammerater i skolen. Hun lånte Helene Larsen, og de satte sig og snakkede. Lisbeth ville vide, hvad tørklæderne betyder.

“Der er ikke andre regler end at profeten siger, vi skal dække os for at vise anstændighed. Det står også i Biblen, men i Islam fortæller profeten os hvordan,” siger Helene.

Helene tog ikke tørklæde på med det samme, da hun konverterede. Men da hun begyndte at gå med tørklæde, oplevede hun, at folk begyndte at tale ned til hende:

“Jeg har været lærer i 14 år, men en kollega begyndte en dag at belære mig om forskellen på andetsprog og flersproglighed og. Jeg har selv undervist i det i årevis. Det er fordi jeg har “degraderet” mig selv. Jeg er gået “nedad”. At være dansk, blåøjet og blond er top of the world,” forklarer hun sarkastisk.

“Hvad sårer dig mest ved det, danskere kan finde på at sige?” ville Lisbeth vide.

Læs hele artiklen her »